Ved overfladeslibning skal det korrekte valg afoverfladeslibeskiveer afgørende for at opnå både bearbejdningseffektivitet og emnekvalitet. Ved slibning af slibeskivens omkreds anbefales almindeligvis en slibeskive med parallel overflade med keramisk binding. Kornstørrelsen varierer typisk fra F36 til F60, og hårdhedsgraden er valgt mellem H og L for at sikre moderat slidstyrke og selv-slibningsevne.
Ved slibning med overfladeslibeskivens endeflade bliver kontaktområdet mellem skiven og emnet væsentligt større. Dette fører til vanskeligheder med spånevakuering og øget varmeudvikling. Derfor foretrækkes i sådanne tilfælde cylindriske eller skærefladeslibeskiver, der anvender harpiksbinding. Deres kornstørrelse er normalt grovere, der spænder fra F20 til F36, med en hårdhedsgrad mellem J og L, hvilket hjælper med at forbedre varmeafledningen og reducere termisk skade på emnet.
Valg af slibemængde
(1) Rotationshastighed af overfladeslibeskiven:
Periferihastigheden skal vælges baseret på hjulmaterialet, bindingstypen og emnematerialet. Typiske hastigheder spænder fra 20 til 35 m/s til almindelige applikationer, mens højere hastigheder kan bruges med specialdesignede hjul.
(2) Arbejdsbordets længdetilspændingshastighed:
For et rektangulært arbejdsbord er den langsgående tilspænding generelt indstillet til mellem 1 og 12 m/min. Lavere feeds bruges til efterbehandling eller hårde materialer, mens højere feeds er velegnede til grovslibning eller blødere materialer.
(3) Lodret fremføring (skæredybde) af overfladeslibeskiven:
Denne parameter bestemmes i henhold til mængden af krydstilførsel (lateral fodring). En mindre lodret fremføring anbefales ved brug af en større krydsfremføring for at undgå for store slibekræfter og termiske skader. Til præcis overfladeslibning varierer den lodrette fremføring typisk fra 0,005 til 0,05 mm pr.
